Varmeforsyningen - opstalt 1:50
Varmeforsyningen - længdesnit 1:50
Varmeforsyningen - plantegning 1:50
Varmeforsyningen & Centralmagasinet
Mit afgangsprojekt er en transformation og restaurering af de funktionstømte driftsbygninger, Varmeforsyningen og Centralmagasinet, i den vestlige del af Sankt Hans i Roskilde. Bygningskomplekset har huset kedelhaller, elværk, maskinhal og dampvaskeri. Det er et knopskudt byggeri, hvilket afspejler sig i bygningernes mange indbyrdes kontraster og rumlige kvaliteter. Jeg har derfor arbejdet med en differentieret transformationsholdning for at lade de mange arkitektoniske kvaliteter og rumligheder komme til deres ret.
Den selvforsynende bydel
Jeg har arbejdet med at omdanne driftsbygningerne til et oplevelses-, mad- og kulturhus for den kommende bydel. Jeg er dykket ned i historien om det selvforsynende Sankt Hans og har undersøgt, hvordan bygningernes forsyningsidentitet kan videresføres i en nyfortolket udgave, der inddrager naturlandskabet og de lokale afgrøder. Jeg har studeret regenerative jordbrugspraksisser i forbindelse med genetablering af historiske marker og frugtplantager, der både kan understøtte landskabets biodiversitet og samtidig inddrages i en fremtidig produktion i byggeriets fine kedelhaller.
Sankt Hans Hospital og landskabet
Sankt Hans har fungeret som psykiatrisk hospital siden 1816 og området har gennemgået en omfattende udvikling og udvidelse gennem de sidste 200 år. Bygnings- og parkanlægget er placeret i et ådalslandskab ud mod Roskilde Fjord, der består af strandeng, åbne marker, moser og søer, hvilket har været en vigtig faktor ved placeringen af hospitalet og aktivt brugt i behandlingen af patienter. Landskabet er desuden en del af Nationalpark Skjoldungernes Land og ligger mellem Boserup Skov og Roskilde Havn.
Gartneriet og Sct. Hans Have
Et andet væsentligt element for hospitalets drift var gartneriet. Den første gartner blev ansat samtidig med den første overlæge i 1816, og samarbejdet herimellem har været en essentiel del af stedet, hvor patienter deltog i gartneriets arbejde - af hensyn til både driften og som et led i beskæftigelsesterapi. Der var anlagt marker, kålhaver, urtehaver og frugthaver, der forsynede hospitalets køkken. Udviklingen af Sct. Hans Have i det gamle gartneri over de sidste 10 år har gjort en stor forskel for stedets genopblomstring. Det er et socialt arbejdsfællesskab, café og økologisk gartneri placeret i de gamle drivhuse. Her bygger man videre på hospitalets tilgang til helende arkitektur og natur i deres arbejde med terapihaver.
Fremtidsplaner
I dag står den vestlige del af Sankt Hans stort set funktionstømt efter Region Hovedstaden solgte bygningsmassen til Roskilde Kommune i 2022 - og området står nu overfor et nyt kapitel. I Roskilde Kommunes helhedsplan for bydelen er der fastlagt program for store dele af bygningsanlægget, der sigter mod at skabe en mangfoldig bydel med almene boliger, lejeboliger, ejerboliger og bofællesskaber - samt erhverv, institutioner og kultur.
Situationsplan 1:200
Intention
Mit afgangsprojekt skriver sig ind i Roskilde Kommunes helhedsplan og udviklingsprincipper for den nye bydel. Det er en udvikling, der vil bringe nyt liv til området og skabe behov for nye funktioner, der kan bidrage til de kommende beboeres dagligdag og skabe grobund for fællesskaber og aktivitet i området.
Centralmagasinet markerer sig i landskabet ved indgangen til Sankt Hans Vest og Varmeforsyningens karakteristiske, høje skorsten toner frem som et pejlemærke for bydelen på lang afstand. Bygningerne ligger samtidig som en passage ned til fjorden langs Gedevadsbækken. Disse forhold lægger op til at anvende driftsbygningerne og gårdrummet som et naturligt samlingspunkt og mødested for bydelen.
Videreførelse af bygningernes forsyningsidentitet
Driftsbygningerne er en essentiel del af fortællingen om Sankt Hans Hospital, da de dels vidner om anvendelsen af beskæftigelsesterapi på hospitalet og dels om stedet som en selvforsynende bydel. Inspireret af bygningernes forsyningsidentitet har jeg arbejdet med at tilbageføre den lokale produktion, men en opdateret udgave, der inddrager landskabet og de lokale afgrøder. Jeg ser det som en naturlig fordel at bygge videre på Sct. Hans Haves idealer og principper om økologi, regenerativt jordbrug, permakultur og sociale arbejdsfælleskaber.
Jeg har derfor arbejdet med at omdanne driftsbygningerne til et oplevelseshus, spisehus og kulturhus med særligt fokus på madkultur og at genskabe forbindelse til vores jord og råvarer. Bygningerne skal være et mødested, der samler de fremtidige beboere, men også tiltrækker liv udefra - et sted, hvor man kan købe ind, tage til fællesspisning, inspirerende foredrag, ustillinger og deltage i undervisning.
Varmeforsyningen & Centralmagasinet - eksisterende forhold
Kedelhal i Varmeforsyningen
Centralmagasinet og Varmeforsyningen er et knopskudt byggeri, hvor de løbende udvidelser markerer sig i udformning, forskydninger, konstruktion og byggeskik, der afspejler deres samtid - dog stadig tro mod områdets materialitet.
Arkivtegning: Poul Holsøe - Københavns Stadsarkiv (via kbhbilleder.dk)
Kurhuset
Hovedanlægget på Sankt Hans, Kurhuset tegnet af Gottlieb Bindesbøll i 1856, har været toneangivende for områdets karakter, hvor den gule teglsten går igen som det identitetsgivende bindeled sammen med de mørkegrønne trædøre og vinduer og det helvalmede, mørkegrå skifertag. Den blanke gule tegl er samlende for bygningsanlægget, særligt hvor nyere tilbygninger fra 1950’erne og frem afviger fra de historicistiske facaders udsmykninger, form og skala.
Bindesbølls brug af keramiske klinkegulve og murede stik, fremtrukne teglsten og tandsnit i facaderne går igen i de ældste driftsbygninger og er med til at sikre et tilhørsforhold til Kurhuset. Det har også den effekt at de store kedelhaller henvender sig til en menneskelig skala og fremstår inviterende.
Kurhuset - tegnet af Gottlieb Bindesbøll i 1856
Album
Den ydre harmoniske facade står i kontrast til interiørets farverige og sammensatte rum, hvor man kan på gå opdagelse i mønstrede klinkegulve, fine farvesætninger på vægge, lofter og træpaneler, flisedetaljer i vinduesbrystninger og dørtærskler, samt gamle løbespor, kraner og indbyggede maskindele i støbejern. Der er mange atmosfæriske og konstruktive kvaliteter på færde.
Kontrastfyldte facader
Den markante kontrast i de to kedelhuses facader, der støder op til hinanden, er med til at synliggøre stedets omfattende udvikling. For at understrege kontrasten yderligere har jeg undersøgt en tilbageføring af den oprindelige fyldingsdør samt to af de oprindelige rundbuede vinduespartier som i dag er erstattet af en rulleport. Her sat overfor de eksisterende forhold i det nyere kedelhus.
Differentieret transformationsholdning
Bygnings- og parkanlægget fremstår som et samlet kulturhistorisk værk, der vidner om en vigtig udvikling indenfor psykiatriens historie og om stedet som en selvstændig, lille by i byen. Jeg ønsker med min transformation dels at understøtte driftsbygningernes resonans med Kurhusets materialitet, farveholdning og stoflighed, men på samme tid være tro mod den knopskudte karakter og bygningernes indbyrdes modspil.
Derfor har jeg arbejdet med en differentieret transformationsholdning, hvor de ældste, velbevarede bygninger restaureres og enkelte steder tilbageføres, mens nyere tilbygninger udbedres for skader og istandsættes, så det moderne udtryk understreges.
Indvendigt har jeg arbejdet med selektive akupunkturindgreb tilpasset de enkelte nedslagspunkters kvaliteter, tilstand og behov. Nogle steder skal der blot fejes og gøres rent. Andre steder er der behov for mere omfattende indgreb som additioner, reparationer, sanering og vedligeholdelse
Bæredygtighedsstrategi
Min bæredygtighedsstrategi har først og fremmest været en omprogrammering, der sigter mod at anvende bygningerne så vidt muligt, som de fremstår i dag. Et program, der indebærer produktion vil dels være i tråd med stedets ånd - og dels indordne sig den eksisterende arkitektur ved at udnytte de rå vaskeri-, maskin- og kedelhaller uden behov for større indgreb eller efterisolering. Samtidig bevares stedets iboende karakterer, materialitet og atmosfære.
Transformation
Facaden åbnes med nye store port- og vinduespartier for at skabe en mere indbydende ankomstsituation, der passer til det åbne program. For at skabe samklang med Bindesbølls fredede Kurhus tilbageføres nogle af de oprindelige elementer: Naturskifertag og to rundbuede vinduespartier, der er blevet fjernet til fordel for en rulleport. De oprindelige vinduer restaureres med udlusninger, ny kit og linoliemaling. Tagvinduer tilbageføres af hensyn til dagslys og ventilation.
Skitseringsproces og undersøgelse af nye portmotiver. Valget faldt på stålporte, for at nye tilføjelser i facaden er tydeligt markerede, men stadig i en grøn tone, der matcher de oprindelige vinduer. Stål er et langtidsholdbart og robust materiale med en høj genanvendelsesprocent.
Detaljetegning 1:10
Detaljetegning 1:10
Klinkegulve
Varmeforsyningens klinkegulve refererer til Bindesbølls Kurhus, derfor har jeg værdisat dem højt og prioriteret at arbejde med, hvordan gulvet kan repareres og udfyldes. De eksisterende metalplader i gulvene kan fjernes i forbindelse med en asbestsanering, hvor rørføringer og kedler nedtages. Her ses studier af forskellige teglmaterialer og forbandt, der kan gå i samspil med det eksisterende gulv.
De nye udfyldninger og reparationer i betongulvet kommer til at fremstå som synlige aflejringer over rummenes tidligere funktioner.
Farvesætning
I Centralmagasinet har jeg arbejdet med et bud på en farvesætning, der understreger rummets geometrier og støbejernssøjler. Det er også en måde at opnå nogle gennemgående farver og klinker, som her refererer til maskinhallen, for at skabe en fornemmelse af interiøret som en sammenhængende oplevelse.
Katalog - udvalgte bygningsdetaljer
Det knopskudte bygningskompleks har været en fragmenteret bygning at kortlægge og blive klog på. For at finde et sprog for min transformation lavede jeg i starten et katalog over nogle af de inspirerende materialiteter, former og karakterer, der findes på stedet.
